Skip to main content Skip to footer

Sommerskoler og camps

Kunstcamp Uge 28. Den Grønne Lunge for de 8 - 18- årige

Kunstcamp – for dig der elsker at være kreativ sammen med andre 

Sted: HGL - Holbæks Grønne Lunge, Ladegårdsalleen 11, 4300 Holbæk 

Dato: Uge 28, mandag den 8. juli til fredag 12. juli 2024 

Tidspunkt: Kl. 9:30 – 16:30 (fredag slutter campen kl. 15:30) 

Alder: 8 – 18 år 

Antal pladser: 14 

Pris: 700,- kr. (prisen inkluderer undervisning, materialer, frugt og lidt eftermiddagsbrød) 

På dette års Kunstcamp arbejder vi med tegning, fra streg – til stencil – til streetart og skitse- samt croquistegning, som vi øver os i hver dag. På malerlærreder eksperimenterer vi med maleri, fx drypteknik, vådt-i-vådt og mix-media.  Vi bygger også Art-Mobiler (uroer), skulpturer, laver drømmefangere, dekorerer flotte strandsten og maler venskabsportrætter. På kunstcampen bliver der også masser af tid til at hygge sammen med dine nye sommercampvenner, vi besøger dyrene på Holbæks Grønne Lunge, laver mad over bål og leger sjove kreativitslege. 

Kunstcampen henvender sig til alle, der har lyst til en uge med kunst og kreative aktiviteter. Vi har rigtig god erfaring med at mikse alderen på Campen, hvor mødet og sammenholdet opstår omkring glæden ved at skabe og være kreativ sammen. 
Der kræves ingen forudsætninger andet end lysten til at være med til en forrygende kunstcampuge. 

NB.: Der serveres frugt og lidt brød (boller), hver dag på campen. Stor madpakke og drikkedunk skal medbringes, hver dag.  

Bemærk: Pladserne fordeles efter først til mølle. 

Praktisk: Man kan køre bilen helt op til bygningerne på Holbæks Grønne Lunge,  
ved aflevering og hentning. 
 
Tilmelding og kontakt: Holbæk Kulturskole