At gå til musik er en unik læringsmulighed for børn med psykiske eller fysiske udfordringer. Musik er følelsernes sprog og giver os adgang til at kommunikere uden ord, og det stimulerer vores sanser. Gennem forskellige musikaktiviteter kan vi styrke barnets sociale evne og opmærksomhed. Ydermere kan det fremme barnets initiativ-tagen, skabe øget selvværd, selvtillid, livsglæde og meget meget mere.
I musikundervisningen tager vi udgangspunkt i barnets eget udtryk, initiativ, lyd og bevægelse. Vi arbejder med krop og stemme, med bevægelse og spiller på instrumenter tilpasset barnets evner. Undervisningen foregår på små hold à 45 min eller som soloundervisning à 25 min. Forældre kan eventuelt deltage efter behov.
Musikundervisningen forgår på Holbæk Kulturskole
Undervisningen varetages af Martine Madsen, der har erfaring i at arbejde med børn med særlige behov. Hun er uddannet musiklærer og har en bachelorgrad i musikterapi. Du er velkommen til at kontakte på marmd@holb.dk hvis du har spørgsmål til undervisningen. |