Skip to main content Skip to footer

Ung Kunst

For kunstinteresserede unge ml. 15-21 år.

Ung Kunst er et samarbejde mellem Talent Holbæk, Holbæk Kulturskole og Stenhus Gymnasium

Bliv klar til det billedkunstneriske grundkursus BGK
Vi skal se på kunst, afprøve teknikker, forfine færdigheder og lave udstilling af jeres værker sammen. Hos os får du mulighed for at udvikle dit talent indenfor det billedkunstneriske område. 

Du bliver en del af det kunstneriske ungemiljø. Vi arbejder tæt sammen med BGK og Holbæk Kunsthøjskole.

Workshops, artist talks og tid til fordybelse
Undervisningen foregår i multisalen på Værftet hver tirsdag kl. 16-18. Forløbet er tilrettelagt, så det veksler mellem workshops, hvor vi dykker ned i specifikke færdigheder og materialer og i perioder, hvor I fordyber jer i jeres individuelle udtryk og projekter. Vi hjælper og sparrer med hinanden, så I får de bedste muligheder for at arbejde med og udvikle jeres kunstneriske talent. 
Vi fokuserer på undersøgelser, eksperimenter og processer, mere end resultat. Du får mulighed for at afprøve dine egne ideer og forfølge dine særlige kunstneriske interesser i et kunstfællesskab med andre unge i Ung Kunst.
Hovedundervisere:
Camilla Lorentzen, billedkunstlærer og kunstformidler fra Stenhus Gymnasium. Birgitte Kjøller, koordinator og billedkunstlærer fra Holbæk Kulturskoles billedskole. 

BEMÆRK! Det er gratis at gå på Ung Kunst, men det forventes du kommer til undervisning og du forpligter dig for et skoleår ad gangen.

Adgangskrav
Alle unge kunstinteresserede mellem 15-21 år kan søge ind på Ung Kunst, uanset hvilken ungdomsuddannelse du evt. går på eller hvad du i øvrigt er beskæftiget med. 
Ansøgere skal have gået til billedkunst før, være øvede i faget og dedikerede og motiverede til at udvikle sig både kunstnerisk og personligt.
Der er plads til max. 12 på holdet.

Ansøgning
Der indsendes en skriftlig ansøgning, hvor du beskriver din motivation for optagelse på forløbet. Du skal medsende din portfolio med dine egne arbejder (fx power point) og/eller link til videoer, billeder eller andet du har skabt. Husk at skrive navn, alder og seneste afsluttede skoleforløb.

Ansøgning sendes til koordinator og underviser for Ung Kunst- Birgitte Kjøller på birkj@holb.dk og underviser Camilla Lorentzen NI@stenhus-gym.dk

Fristen for skoleåret 2024/2025 er overskredet. Der vil blive udmeldt en dato for næste års deadline senere.