Spring til indhold

Kor

Kor - Musikskolekor



Praktiske oplysninger:

  • Lektionslængde: 50-100 min.
  • Antal: 4-12 elever.
  • Kor er gratis for elever på Kulturskolen. Elever som kun går til kor betaler se pris

Holbæk

Louises kor onsdag 16.30 til 17.30 korleder Louise Høegh 

Kor/vokalgruppe for piger i alderen 14-20 år.

Vi skal synge fede popsange og have det sjovt med at synge sammen.

Vi laver grundig opvarmning og sjove lege, hvor vi arbejder med det fælles klanglige udtryk, time og rytmik.

Vi synger 2-3 stemmige sange, med fokus på sangglæde, fællesskab, at lytte til hinanden og at holde sin egen stemme og sin egen energi.

Vi øver at synge backing på hinanden, som en solist med korsangere, hvis der er stemning for det.

Du behøver ikke at være en meget øvet sanger, men du skal kunne synge rent. Hvis du er i tvivl, kan du altid komme forbi Louise til en kort stemmeprøve.

Koret deltager i Kulturskolen forskellige sammenspilsarrangementer og koncerter.

Deltagerantal: 4-15 elever.

Paulines kor torsdag 18.00 til 19.30 korleder Pauline Sæther

I korundervisningen får du en grundig introduktion til sangteknik. Vi danser, laver sjov opvarmning og vi lægger stor vægt på det fælles, klanglige udtryk. Vi synger for det meste rytmiske sange. Korene deltager i Kulturskolens forskellige sammenspilsarrangementer.

  • Hvor: Kulturskolen Holbæk, Gl. Ringstedvej 32 E, 4300 Holbæk

Tilmeld

Forældrekor



Er det kun dit barn, der skal opleve glæden ved at lave musik sammen med andre – nej, vel?

Forældrekoret har plads til flere medlemmer, både mænd og kvinder, og vi øver hver torsdag aften kl. 19.00-21.00 i Salen på Kulturskolen.

Hygge og en passende balance mellem sang, stemmetræning og socialt samvær er nøgleord for koret. Vi har kageordning, og sommer og jul holder vi afslutning med ost og rødvin.
Repertoiret er danske, svenske og engelske sange og viser. Vi synger både enstemmigt, kanon og flerstemmigt (op til 5 stemmer) - og såvel rytmiske som klassiske satser. Du behøver ikke at kunne læse noder - men måske lærer du det hen ad vejen? Der er ikke en egentlig optagelsesprøve, men du skal kunne synge nogenlunde rent og kunne holde en stemme sammen med andre. Kontakt korleder Therese Adorján Ankjær, hvis du har lyst til et par gensidige prøvegange.

Pris: 675,- kr pr rate 4 rater

For mere information, kontakt Kulturskolen på: 72 36 72 70

 

Tilmeld

Loud & Reloaded



TILMELD

Har du/I interesse i at synge i et rytmisk kor med hang til lækre, klangfulde arrangementer, der også gerne tænker ud af boksen og optræder på flere måder, end blot den traditionelle?
-Så er Loud & Reloaded muligvis koret for dig!

Det er selvfølgelig allerbedst, hvis du med sikkerhed ved du kan synge. Du ved i hvert fald du kan holde en tone, og du kan også klappe i takt.
Men måske ved du rent faktisk ikke hvad du kan, rent sangmæssigt, men blot at du elsker at synge.
Uanset hvad, så skal vi nok tage godt imod dig. Den første øvegang er gratis. Derefter skal du tilmelde dig koret og herefter gælder Kulturskolens betalingsbetingelser.

Vi består af garvede korsangere, hvor nogle kan synge direkte fra bladet, andre er bare gode til at huske. 😉
Vi synger et bredt repertoire i nabolaget af pop, rock, blues, soul og Motown. Der er både nye og gamle sange på programmet mest de kendte, men der sniger sig også noget ukendt ind i ny og næ.

Så mød op på Elværket i Holbæk, (1. sal), tirsdage kl. 19.00, så skal vi nok tage os godt af dig/jer. Vi starter 15. 8. kl. 19.00 og vi øver til kl. 21.30.

Prisen er 2000 kr. for en sæson med 36 undervisningsgange. De første to øvegange er gratis og uden tilmelding...

Har du/I yderligere spørgsmål, så kontakt korleder Helle Nerup (72362609),  alternativt Karen Lundquist, 28 60 75 32

Barselskor



Barselskor for mødre og fædre.

Tag din baby med til en omgang livsbekræftende sang, hvor det er forældrene der er i fokus, men med masser af dejlige toner for babyerne.

Vi synger forskelligt repertoire, primært pop og danske sange, og også nogen gode vuggeviser, som kan synges igen derhjemme.

Hvis der er stemning for det, laver vi 2- stemmige omkvæd på nogen af sangene. Det er ikke svært, men det er sjovt!

Vi varmer krop og stemme godt op og synger herefter forskellige sange, alt efter årstid og humør.

Der er plads til at gå fra og amme og skifte mm, så kom glad, hvis du er på barsel!

 

Korleder: Louise Høegh

Uddannet rytmisk sanger fra musikkonservatoriet i Århus, og med mange års erfaring i korledelse og sangundervisning.

Sted: Kulturskolen

Torsdage kl. 12.00-13.30

Efterår 1 - 24/08 til 12/10

Efterår 2 - 09/11 til 14/12 NB! Senere start - 6 gange 590,- kr

Forår 1 - 11/01 til 07/03

Forår 2 - 04/04 til 30/05

Pris: 785,-kr for 8 gange

TILMELDING

 

 

Sangskaderne



TILMELDING

Sangskaderne er et rytmisk kor, som har sunget sammen siden 1992, alle årene ledet af Helle Nerup. Vi er pt 25 medlemmer.

Vi har et stort repertoire af danske og engelske sange, og der kommer hele tiden nye til. Vi holder af at gå i dybden med sangene og pusle om detaljerne.

Vi holder ca. 6 koncerter årligt, i kirker, biblioteker mm. Vi optræder altid uden noder, gerne i blandet opstilling og som regel akkompagneret af Jesper Ankjær på piano.

Vi samarbejder gerne med byens øvrige kor og orkestre.

Tid: mandage kl. 19-21, opstart 15.1.

Sted: Kirkeladen, Gl. Ringstedvej 65, Holbæk

Betaling: 1900 kr. pr sæson med 36 undervisnings gange plus lørdagsprøver efter behov 4 rater a 475,-

Er du interesseret i at synge med Sangskaderne, kontakt korleder Helle Nerup, 72362608 / helne@holb.dk

Vi har optagelsesprøve efter de første 2 gange.



Feedback

Sidst opdateret

21.06.2022

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager