Keramikværksted for alle 29. og 30. august
Form dit eget krus og glaser det i seje farver
I forbindelse med Æglagerets Kunsthåndværkermarked fredag den 29. august og lørdag den 30. august åbner Holbæk Kulturskoles Billedskole dørene for et hyggeligt og skabende keramikværksted, hvor du kan forme og designe dit helt eget flotte krus, en lysestage, vase, skål eller andet sejt kreeret keramik.
I keramikværkstedet arbejder vi med begitning, hvilket betyder, at du maler og dekorerer din keramik samme dag/i løbet af dit besøg i værkstedet.
Efter dit besøg sørger billedskolen for at din keramik bliver brændt hele to gange.
Hvordan henter du din færdigbrændte keramik?
Vi lægger billeder op af de færdigbrændte keramikting på billedskolens facebookside, så følg os her: https://www.facebook.com/profile.php?id=100064654244042 og du ved, hvornår dit unika keramik kan afhentes.
Værkstedsbillet købes via Place2Book. Du køber dig til et to timers keramikværksted med faste klokketider til en billetpris på 50,- kr. (giver dig to timer i værkstedet med en portionsanrettet klump stentøjsler, nok til at forme og designe din helt egne unika keramikting).
NB.: Keramikprocessen er en skøbelig proces og ting kan gå galt under brændingen, så vi tager forbehold for at keramikken ikke klarer de to brændinger. Vi vil dog bestræbe os på at få al keramik godt igennem hele processen. Under alle omstændigheder håber vi, at du har haft et par hyggelige værkstedstimer.
Værkstedbillet: 50,- kr. kan købes via eller direkte på selve dagen
Værkstedstider: kl. 14 – 16, 16 – 18 og 18 – 20 (fredag den 29. august)
Værkstedstider: kl. 10 – 12, 12 – 14 og 14 – 16 (lørdag den 30. august)
Tid: Fredag den 29. august kl. 14 – 20 og lørdag den 30. august kl. 10 – 16
Sted: Kunstlaboratoriet på Æglageret, et værkstedstilbud under Holbæk Kulturskoles Billedskole
Adresse: Æglageret, Lindevej 6, 4300 Holbæk
Bemærk: hvis du får lyst til mere keramik, så har billedskolen netop oprettet et Keramik og Skulpturhold til børn og unge, som du kan læse mere om samt tilmelde dig her: https://xn--holbkkulturskole-xob.dk/billedkunst/billedkunst/?spwiTreeId=61&spwiCourseId=564
Køb din billet til et to timers keramikværksted nedenfor.