Mathilde Kjøller Löwe Lindberg

Jeg blander min baggrund som matros med en stor, nostalgisk femininitet, der runger i mig, men som ikke altid vises udadtil. Jeg hylder mine veninders figurer, som om det var mig selv. Mine dansende veninder repræsenterer min femininitet, og havet min maskulinitet.

Jeg prøver at skabe et rum, et hjem, hvor min femininitet kan udspringe fra. Jeg synes, det er svært at være feminin, men jeg elsker at skabe feminint. Jeg nørkler og holder af nærheden i at lave værker. Jeg arbejder med modsatte poler og nyder sammenstødet mellem min maskulinitet og min femininitet. Min kunst er en måde at bearbejde mine oplevelser på, min følelse af at have været mange forskellige versioner af en ung kvinde.

Jeg vil gerne bruge humor i min kunst. Jeg synes, den spiller godt op mod den sårbarhed, jeg også viser i mine billeder. I lang tid har jeg arbejdet ud fra, hvad andre synes så rigtigt ud. Det er noget, jeg nu prøver at give slip på. Jeg vil et sted hen, hvor jeg ikke har brug for andres råd hele tiden. Jeg vil gerne turde tvivle -det har jeg hørt, at mange store kunstnere gør.

Nu sænker jeg skuldrene…

Jeg søgte ind på flere kunstakademier for første gang i år, og det tog meget af mig. Jeg havde svært ved overhovedet at komme i gang med ansøgningerne, sidde foran en computer og bruge et akademisk sprog, jeg ikke helt føler, jeg mestrer endnu. Men det var godt at prøve. Jeg lærte meget om mig selv, og jeg fik stillet nogle store, vigtige spørgsmål til min kunst.
De var svære at forholde sig til, men jeg er landet et godt sted nu, stadigvæk uafklaret men med masser af lyst og mod.

Jeg har brugt denne udstilling som et stort eksperiment. Jeg har altid været meget perfektionistisk, især når det gælder udstillinger. Måske er det også det, der har stået i vejen, at jeg ikke har kunnet give slip og nyde processen.
Det har føltes, som om der var et mål og en æstetik, jeg skulle ramme.

Denne gang har jeg gjort noget andet. Jeg har arbejdet mere eksperimenterende, med fokus på forskellige stofligheder, og jeg har udfordret det seriøse med leg.

Jeg går stadig i skole. Jeg er ikke en færdig kunstner. Jeg er elev, og jeg er her for at lære om mig selv. Jeg skal ikke udstille på Louvre, men på Æglageret  -og det er faktisk ret fedt.
Jeg begynder at forstå, at jeg godt må være halvbagt, sjov og følsom på en lidt forkert måde. Måske er det netop det, der gør mig bedre i længden.

Mathilde Löwe April 2026